Nærdødsoplevere i Danmark
Velkommen
Formålet med foreningen “Nærdødsoplevere i Danmark” er at skabe en hjemmeside med information og oplysninger til alle med interesse i fænomenet nærdødsoplevelse (NDO).
På siden kan du finde viden og oplysninger som henvender sig til NDO-oplevere, til pårørende og sundhedsprofessionelle.
Der er mulighed for at komme i kontakt med andre, dele erfaringer eller finde foredrag om NDO. Hvis du mener, at du selv har haft en NDO, har vi et ønske om, at dette skal være et sted, hvor du kan læse om NDO og føle dig velkommen.
Vi ønsker derudover at bidrage til at fremme forskning i nærdødsoplevelser i Danmark. Vi er en lokalgruppe af IANDS, the International Association of Near Death Studies. IANDS er en verdensomspændende forening, som blev grundlagt i USA i 1981 med formålet om at forske i og oplyse om fænomenet NDO.
Er du her af en af disse grunde, er du kommet til det rette sted. Vi håber, du kan bruge ressourcerne.
(Vi repræsenterer ikke et specifikt verdenssyn eller religion og har ikke til formål at overbevise.)